Dværgpinscheren

HISTORIEN OM DVÆRGPINSCHEREN

Dværgpinsceren er oprindeligt en gårdhund beregnet til at jage rotter og mus. I dag er det først og fremmest en hund for den aktive familie.
Dværgformen af tysk pinscher er opstået som en naturlig mutation, og den findes allerede afbildet i 1500-tallet. Navnlig sidst i 1800-tallet var den en yndet selskabshund for damer af det bedre borgerskab. Hundene kunne dengang ikke blive små og sarte nok – en holdning, der heldigvis senere har ændret sig. Typiske kendetegn hos dværghunde som kuplede hoveder, små spidse snuder og store, udstående øjne samt ængsteligt væsen er nu uønskede hos dværgpinscheren, der skal ligne en rigtig hund.

Indlæring, Behov og aktivitetsniveau

Racen er lærenem og samarbejdsvillig, blot man hele tiden sørger for at holde kontakten og tager hensyn til den ringe størrelse. På den måde lærer den let mange underholdende hundekunster.
Meget glad for at lege – eventuelt med sig selv, men allerhelst med sine mennesker. Ikke så få ejere af denne race er blevet overrasket over den lille hunds aktivitet. Den oprindelige rottehund er bestemt ikke tilfreds med kun at sidde på armen. Dens nysgerrighed og temperament kalder ofte smilet frem.

Pels og pleje:

Pelsen er meget kort, tæt, glansfuld og glat tilliggende. Pelsplejen er ubetydelig, men en daglig aftørring med et opvredet vaskeskind gør underværker, da det fjerner støv og løse hår. Dværgpinscheren findes i sort og tan samt rød. Vær opmærksom på kløerne, som let bliver for lange på grund af behersket motion, og på tænderne, som ofte danner tandsten på grund af den findelte kost.

Temperament:

Miniatureudgaven af den tyske pinscher er kvik, kærlig og selvbevidst. Alene størrelsen gør den velegnet som selskabshund i selv den mindste bolig, og det er uanset ejerens alder og tidligere hundeerfaring. Den er vagtsom og kan være lidt reserveret over for fremmede, men er oftest imødekommende og nysgerrig.