HISTORIEN OM AFFENPINSCHEREN
Oprindeligt blev racen avlet som en frygtløs og energisk rottefanger i centraleuropæiske køkkener og stalde. I dag er den kendt som en kærlig, lille familiehund.
Oprindelse og tidlige år:
Historiske rødder:
Racen stammer oprindeligt fra det sydlige Tyskland.
Den menes at nedstamme fra en række forskellige små ruhårede pinschere, der blev krydset bevidst for at frembringe en effektiv skadedyrsbekæmper.
Navnets betydning:
Det Tyske ord “Affen” betyder abe, hvilket refererer til dens abelignende ansigtstræk, det livlige udtryk og de buskede øjenbryn.
Udvikling og anerkendelse
Fra stald til stue:
Før den blev en populær selskabshund, arbejdede den målrettet på gårde og i hjem for at holde bestanden af mus og rotter nede. Med tiden blev dens charmerende sind værdsat, og den rykkede indenfor i stuerne.
Tidlige standarder:
Selvom racens historie går århundreder tilbage, blev den første officielle racestandard først fastlagt i Tyskland i 1913.
Slægtskab:
Gennem kontrolleret avl har den bidraget til udviklingen af andre populære racer, herunder dværgschnauzeren.
Nutidens Affenpinscher
Temperament:
Kendt for at være modig, nysgerrig, sjov og utvivlsomt loyal over for sin familie.
Status:
Racen har bevaret sin livlige personlighed, men fungerer i dag primært som en hengiven og elsket familiehund over hele verden.
Er du interesseret i at vide mere om racens plejebehov, dens særlige temperament i en familie, eller hvordan man finder en god opdrætter?

STØRRELSE
Lille
HØJDE
25-30 cm for begge køn.

AKTIVITETSNIVEAU
Mellem

HJEMLAND
Tysklad

FCI GRUPPE
Gruppe 2 – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde
TEMPERAMENT
Samarbejdende
VÆGT
3-4 Kg.

PELSPLEJE
Lille

FARVER
Sort, men brune eller grå aftegninger accepteres.
FCI STANDARD FOR AFFENPINSCHEREN
02.09.2009 (EN)
(ORG 26.03.2009)
AFFENPINSCHER
OPRINDELSESLAND:
Tyskland
OVERSÆTTELSE:
Mrs. C. Seidler
ANVENDELSE:
Familiehund, selskabshund
KLASSIFIKATION:
FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser, Schweizer Sennenhunde etc), Sektion 1 (Pinschere og Schnauzere), uden brugsprøve
HISTORIE:
I gamle dage hushund i Sydtyskland. Albrecht Dürer (1471 – 1528) har afbildet dens forfædre i sine træsnit. De første optagelser af Affenpinscher i stambogen går tilbage til 1879.
Denne lille hund, der var meget elsket ved århundredskiftet, er udviklet fra den ruhårede Pinscher. Den stride hårkrans på hovedet understreger det abelignende udtryk. Pelsens farve gik fra ensfarvet gullig, rødlig eller gråhvid over mørkegrå og gråsort til ren sort.
1879. Denne lille hund, der var meget elsket ved århundredskiftet, er udviklet fra den ruhårede Pinscher. Den stride hårkrans på hovedet understreger det abelignende udtryk.
Pelsens farve gik fra ensfarvet gullig, rødlig eller gråhvid over mørkegrå og gråsort til ren sort.

HELHEDSINDTRYK:
Affenpinscheren er ruhåret, lille og kompakt – med et abelignende ansigt.
PROPORTIONER:
Forholdet mellem længde og højde skal være mest muligt kvadratisk.
Hoved:
Skalle: Mere rundt end langstrakt – alt i alt ikke for kraftigt. Højt hvælvet med udpræget pande. Stop: Tydeligt markeret
Næse: Rund, fyldig og sort. Godt åbne næsebor Næseparti: Næseryggen er lige (ikke opadbøjet) og kort. Læber: Slutter tæt til kæberne. Læberandene er sorte.
Kæber, bid: Med fuldt tandsæt (42 tænder) af rent hvide tænder. Underkæben når frem foran overkæben og buer let opefter. Fortænderne i det sunde tandsæt skal være placeret så regelmæssigt som muligt i en let buet linie. Hjørnetænder og fortænder må ikke være synlige ved lukket mund, og tungen må heller ikke vises.
Der tolereres mangel på to PM1, PM2 eller PM3 såvel som en kombination af to af de nævnte tænder.
Øjne: Mørke, nærmest runde og hvælvede, med tilliggende, sort pigmenterede øjenrande, indrammet af en strid hårkrans.
Ører: Højt ansatte, båret ensartet fremaddrejede. De er V-formede, og ørets inderkant ligger tæt ind til hovedet. Stå-ører skal være små, ensartet rejst og båret så lodret som muligt.
Hals: Halsen er lige, nærmest kort, kraftigt ansat og stærk. Huden ved struben ligger stramt til – uden folder.
Krop: Kraftig, kvadratisk og kompakt
Overlinie: Fra manken og bagud let faldende i en tilnærmelsesvis lige linie
Manke: Danner overliniens højeste punkt
Ryg: Kraftig, kort og stram
Lænd: Kort og kraftig. Afstanden fra bageste ribben til hoften er kort, hvad der giver hunden en kompakt helhed.
Kryds: Kort, let afrundet og går umærkeligt over i haleansætningen
Bryst: Med kun let flade sider og moderat bredt. Det når mindst ned til albuerne. Underlinie: Moderat optrukken. Under- og overlinien (fra manke til halerod) forløber næsten parallelt.
Hale: Naturlig. Gennem avlen tilstræbes sabel- eller seglformet hale.
Lemmer:
Forpart: Generelt: Forbenene er kraftige, lige og parallelle, ikke tæt stillede.
Skuldre: Med god muskulatur. Skulderbladet er langt og skråtstillet (i en vinkel på ca. 45º) og ligger fladt ind til kroppen.
Overarm: Slutter godt til kroppen, kraftig og muskuløs Albuer: Korrekt tilliggende, hverken ud- eller indaddrejede Underarm: Kraftigt udviklet, er lige set fra alle sider.
Håndrod: Fast og kraftig
Mellemhånd: Set forfra er den lodret, set fra siden let skråtstillet mod jorden. Den er kraftigt udviklet og muskuløs.
Forpoter: Korte og runde. Tæerne er tæt sluttede og hvælvede (kattepoter). Trædepuderne er solide, kløerne korte, sorte og stærke.
Bagpart: Generelt: Set fra siden er bagbenene skråtstillede og moderat vinklede. Set bagfra er de parallelle.
Overlår: Med kraftig muskulatur og bredt
Knæ: Hverken ind- eller udaddrejede
Underlår: Langt og kraftigt
Haseled: Moderat vinklet
Mellemfod: Stillet lodret mod jorden
Bagpoter: Noget længere end forpoterne. Tæerne er tæt sluttede og hvælvede, kløerne korte og sorte.
Bevægelse: Fri og flydende med små skridt og moderat fraskub fra bagparten. Set for- og bagfra er bevægelsen lige og parallel.
Hud: Slutter overalt tæt til kroppen
Pels:
Hårlag: Kropspelsen skal være strid og tæt. På hovedet danner pelsen racens typiske prydelse bestående af buskede og stive øjenbryn, en kransformet indramning af øjnene, et flot hageskæg samt hårtop og kindskæg. Hårene på hovedet skal være mest muligt stride og tjavsede og stå radialt ud. Det bidrager væsentligt til det abelignende udtryk.
Farve: Ren sort med sort underuld.
Størrelse: Skulderhøjde for hanner og tæver fra 25 til 30 cm
Vægt for hanner og tæver fra 4 til 6 kg
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velfærd. Især fremhæves:
• Plump eller let bygning, lavbenet eller højtstillet
• Lyse øjne
• Lavt ansatte eller meget lange, uens bårne ører
• ”Flagrende” ører
• Ryggen for lang, opkrummet eller blød
• Karperyg
• Faldende kryds
• Fremadhældende haleansætning
• Bagparten overvinklet eller med for stejl hasevinkling
• Lange poter
• Pelsen kort, blød, tottet, silkeagtig, hvid eller plettet
• Over- eller understørrelse op til 1 cm
Alvorlige fejl:
• Manglende kønspræg (f.eks. maskuline tæver)
• For spinkel knoglebygning
• Næsepartiet Griffon-agtigt opadbøjet eller for langt
• For udpræget underbid, tangbid
• Udstående øjne
• Udaddrejede albuer
• Indaddrejede haseled
• Over- eller understørrelse fra 1 til 2 cm
Diskvalificerende fejl:
• Aggressiv eller for sky
• Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.
• Misdannelser af enhver art
• Mangelfuld type
• Grove fejl på enkelte områder – som fejl i bygning, pels og farve
• Bidfejl – som saksebid eller krydsbid.
• Over- eller understørrelse over 2 cm
Bemærk:
• Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
• Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør anvendes i avlen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.
Standarden udgivet af FCI 2.SEPTEMBER 2009
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
JANUAR 2015
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i APRIL 2007 ¤ ¤ ¤






HOVEDMENUER
KLUBINFO
